Jeg er glad for at invitere dig indenfor i min lejlighed i Ørestad, hvor jeg afholder workshops. Her har jeg skabt en rolig og inspirerende ramme med plads til både fordybelse, kreativitet og gode samtaler.
Vi sidder samlet omkring spisebordet med masser af dagslys, luft og en flot udsigt over Amager Fælled og kolonihaverne ved Kongelundsvej. Den private og hjemlige atmosfære gør workshoppen mere nærværende og afslappet end et traditionelt kursuslokale.
En stor fordel ved at holde workshoppen hjemme hos mig er, at jeg har adgang til mange materialer, prøver, bøger og inspirationskilder, som vi kan inddrage undervejs. Det gør undervisningen mere levende, hands-on og konkret, fordi vi nemt kan tage ting frem, sammenligne materialer og arbejde direkte med forskellige eksempler.
Hvis vejret er godt, har vi desuden mulighed for at rykke ud på tagterrassen og fortsætte workshoppen i solen med udsigt over det grønne område omkring Amager Fælled.


Vi bruger dit navn og kommentar til at vise offentligt på vores website. Din e-mail er for at sikre, at forfatteren af dette indlæg har mulighed for at komme i kontakt med dig Vi lover at passe på dine data og holde dem sikret.