Workshops

Broderiworkshops i hjemlige rammer – en kreativ oplevelse med nærvær

 

Mine workshops foregår i min lejlighed i Ørestad, omgivet af materialer, farver og håndlavede eksempler, som du frit kan lade dig inspirere af. Her er der ikke langt fra idé til handling – du har adgang til et væld af tråde, tekstiler og muligheder, som gør processen levende og intuitiv.

 

Den hjemlige ramme skaber en afslappet stemning, hvor alle kan være med. Der plads til at eksperimentere, fordybe sig og finde sin egen stil.

 

Du får inspiration og individuel vejledning undervejs. Samtidig er der plads til at lege, udforske og arbejde i dit eget tempo.

 

Her handler det ikke om perfektion – men om glæden ved at skabe, fordybe sig og nye det kreative fællesskab.

Det er dejligt at mødes i ”det virkelige liv” 

 

Hvis i er en lille gruppe, laver jeg gerne en workshop som passer lige præcis til jer. 

Skriv gerne til mig på mail@dikkedar.dk

Jeg hedder Lone Sølberg og står bag Dikkedar. Som kreativ formidler elsker jeg at åbne døren til broderiets mange muligheder og inspirere til at lege med farver, former og personlige udtryk.

 

Du behøver hverken erfaring eller særlige forkundskaber – blot lysten til at fordybe dig, eksperimentere og lade kreativiteten få plads.

 

På mine workshops er der plads til alle, der er fokus på:

varme og nærvær
legesyge og nysgerrighed
kreativ energi
små skæve idéer og store drømme
hyggeligt samvær omkring håndarbejdet