Min historie

Jeg er bidt af broderi – helt ud i fingerspidserne


Jeg har altid haft en særlig kærlighed til tekstil og nu især broderi. For mig er det meget mere end nål og tråd – det er mit frirum. Det er her, jeg kobler af, fordyber mig og bare får lov til at være kreativ i mit eget tempo.

 

De sidste par år er broderiet virkelig kommet til at fylde i mit liv, og jeg bliver så glad, hver gang jeg mærker, hvordan interessen for det gamle håndværk vokser hos mig og hos andre. Jeg elsker at lege med farver, mønstre og motiver – det er her, magien opstår. 

 

 

Undervejs har jeg samlet en masse teknikker, og det er dem, jeg deler ud af på de workshops, jeg laver i dag.

 

Jeg har udgivet bogen “Bidt af Broderi” – det var en stor opgave og en oplevelse, jeg stadig er ret taknemmelig for. Det gør mig virkelig glad, at den er blevet taget så godt imod.

 

Når jeg ikke selv sidder med broderiet, underviser jeg både privat og hos AOF.

 

Jeg elsker at dele min begejstring og hjælpe andre med at finde den samme ro og glæde i at skabe noget med hænderne – ét sting ad gangen.